RecArt præsenterer

le freak

Med fabelagtige fortolkninger af discoens største hits og egne numre skrevet med referencer og respekt for discomusikkens historie viser Le Freak, med den perfekte kombination af nostalgi og nutidighed, dig vejen ind i et fantastisk og bombastisk musikalsk univers.

I mange år har Le Freak været kendt som et af landets mest underholdende og udholdende live-bands. Det er svært at finde et publikum som ikke vil overgive sig til Le Freak. Kernen i denne succes er et hold stærke musikere, der brænder for genren og musikpublikummet.

Le Freak besidder et utroligt musikalsk overskud, en stor spilleglæde og et smittende glimt i øjet - og med Le Freak på scenen omdannes de fleste spillesteder, festivaler og fester til et sydende inferno af svedige "freaks".

Le Freak sætter en ære i altid at levere et levende og nærværende show fyldt med pailletter, pang og power - det handler om mennesker og musik og den magi, der udspringer i mødet her mellem.

Le Freak har spillet support for bl.a. Anastacia, været kåret som årets live navn på Skanderborg Festivalen, spillet til afterparty for Madonna og Rolling Stones samt gjort sig yderst positivt bemærket som en af deltagerne ved dette års danske Melodi Grand Prix. Senest har det aarhusianske seksmandsorkester udgivet deres debutalbum Le Freak - et resultat af en forenet passion for musikken, en højtråbende holdånd og ønsket om at nå ud til så mange mennesker som overhovedet muligt med glæde, glitter og glam.

Tilbage er der kun at sige:
Freak out! - Le Freak, C'est Chic

Udgivelser

Le Freak - Le Freak
Le Freak - Le Freak

Nyheder

2012 30/01

Runrig på Frijsenborg Slot er en stor-sællert

Kun godt en måned efter starten af billetsalget til HGFs koncert med Runrig i slotsparken ved Frijsenborg Slot tirsdag 5. juni er der allerede solgt 2.000 billetter.
musicdirectbutton