RecArt præsenterer

Souvenirs

Souvenirs slog igennem i 1994 med mundrette, poetiske og sært socialsurrealistiske tekster på dansk. Kombinationen af Torps melodisk sikre pophåndværk og Bondes næsten bevidst uskyldsrene sopran skaffede Souvenirs et gennembrud hos både publikum og anmeldere, som de siden konsoliderede med en række hitsingler og et utal af liveoptrædender over det ganske land. Med udgangspunkt i landsbyen Suldrup i Himmerland har gruppen formået at gøre sig til talsmænd for livet i provinsen uden at snobbe hverken op ‐ eller nedad, og deres tekstunivers er præget af en lun og underspillet solidaritet med såkaldt almindelige danskere ‐ der jo sjældent er så almindelige endda.

Gruppen har en lang række hits bag sig så som “Han tog et nattog”, “Jeg troede at du var hos Mikael”, “I et sommerhus” og “Jeg hader Susanne”, og har formået at holde sig fri af kreativt dødvande. Bl.a. ved hele tiden af forny sig og relancere sig i nye sammenhænge, har Souvenirs bibeholdt en imponerende koncertaktivitet. De har spillet på alt fra Rockshow over sommerfestivaler til kirker, byfester og cirkus. Intet er tilsyneladende umuligt for energiske og originale Souvenirs.

For mere info kontakt +45 70 200 582

Ballet pressebillede

Udgivelser

Rækkehuse på Mars
Rækkehuse på Mars
Hinterland
Hinterland

Nyheder

2012 30/01

Runrig på Frijsenborg Slot er en stor-sællert

Kun godt en måned efter starten af billetsalget til HGFs koncert med Runrig i slotsparken ved Frijsenborg Slot tirsdag 5. juni er der allerede solgt 2.000 billetter.
2011 15/11

FLEMMING BAMSE JØRGENSEN - DE STORE OG DE GEMTE

Nytårsaften er det ét år siden vi mistede Flemming Bamse Jørgensen. Han var en af Danmarks mest folkekære artister, og samtidig en af landets bedste og dygtigste sangere. Herudover blev han af sine musikerkolleger betegnet som en fremragende bassist.
musicdirectbutton